”Jeg har arbejdet med ler stort set hele mit liv. Lært hos en pottemager og derefter rejst i syv år og lært mange af keramikkens facetter at kende hos forskellige keramikere og kunstnere. Det spændende ved keramikken og en kilde til stadig udfordring er at leret vil forvandles. Det kan ske pludseligt, ubesværet og meget radikalt. En klump ler kan ved næsten ingen påvirkning fuldstændig ændre form og i brændingen transformeres det fra noget blødt og uholdbart til et materiale som kan holde i tusinde år. Jeg indstiller mig på at arbejdet med leret kan gi et andet resultat end jeg har forestillet mig. Jeg forbereder mig på uventede spring til højre og venstre, forstiller mig det ene og det andet som kan ske, forsøger at tage alle forhold i betragtning som en dyretæmmer i cirkus. ”

Lise Seisbøll direktør for Danmarks Keramikmuseum skriver i kataloget ”Europæiske Stemmer” fra 2004:

"Fra Frankrig gik det, der kom til at forme sig som Jørgen Hansens keramiske dannelsesrejse, til England, hvor han først fik nogle måneders ophold hos den legendariske mester Bernard Leach, manden der bl.a. bragt Raku teknikken fra Japan til den vestlige verden, og som med sit store formidlingstalent fik åbnet Europas øjne for en række facetter af japansk keramisk kunst. Gennem Bernard Leach fik Jørgen Hansen kontakt til bl.a. den japanske kunstner Hamada, der indenfor keramikken nærmest har helgenstatus. Og via Jørgen Hansen kundskaber indenfor blyglaseret lertøj fik han tilbud om at arbejde for og med den canadiske keramiker John Reeves. Kort fortalt: Uddannelsesrejsen endte med at lede Jørgen Hansen over bl.a. Irland og Spanien til Canada, hvor han over en periode drev værksted i Nova Scotia og siden i Vancouver. Da Jørgen Hansen i 1972 vendte tilbage til Danmark for at starte værksted, var hele hans faglige bagage skabt af indtryk – ikke herhjemmefra – men fra den store verden. ------
---Siden 1989 har Jørgen Hansen til bl.a. yngre danske keramikere viderebragt ikke alene sin tekniske kunnen men i særdeleshed sin vitale holdning til keramikken og alle dens fire iboende elementer: Jord, ild luft og vand. Det er dels sket igennem undervisningsstillinger og ikke mindst gennem de efterhånden mange store brændingsskulpturer, som han bistået af assistenter har opført herhjemme og rundt om i verden. Den del af Jørgen Hansens arbejder, der igennem årene er skabt til at virke inden døre, har udviklet sig sådan at genstandenes udspring i en brugskeramisk tradition er trådt stadig mere i baggrunden for at give plads til de mange individuelle signaler, som hvert værk sender. Hvert kar synes at have muskler og sener, ar og skrammer og historiske spor helt tilbage til oldtiden måske. Hver krukke er så organisk fyldt med fingre – væv – organisme – liv. Hver eneste skæv og voldsom genstand fortæller højt og tydeligt om en eksistens, som har prøvet lidt af hvert, som kender til lidt af hvert – og som stolt lever videre – og lever længst! På trods eller måske endda på grund af tilværelsens brogethed.
— En respekt der også bliver påskønnet og dokumenteret i begrundelsen for Jørgen Hansens tildelte ”European Ceramics 99” i Westerwald: ”Jørgen Hansen former sine monumentale kar udfra ganske få men store elementer. Simpelt og klart konstrueret, afslører det suveræniteten i Jørgen Hansens håndtering af materialet. Den strenge enkelthed i formsproget og de ikke-spektakulære farvevalg, leder betragteren tilbage til karrets egentlige oprindelse og tilfører det en antropologisk og rituel genlyd.”

Fra ”Ler og Ild, om keramikeren Jørgen Hansen”, tekst Bjarke Regn Svendsen 1998:

— Et andet arbejde fra 1996 er ”Virkelighed”, som består af et grønt fad med vand, hvori der ligger nogle sten. Det hele står på en bænk af træ. Herom fortæller Jørgen Hansen: ” Dette værk viser, hvad der sker når forskellige materialer træder i forbindelse med hinanden. Virkeligheden er, hvad vore øjne ser netop i dette øjeblik: Fadet, dets farve, vandet, stenene og træet. Værket ’Virkelighed’ handler ikke om nærvær og direkthed. Det er nærvær og direkthed og husker os på at opfatte det, vi ser, som netop virkelighed. ’Virkelighed’ maner os til besindelse, stiller noget op mod alt det andet, som altid omgiver os, og som vi for længst har opgivet at fatte. Det er et: Se her, så enkel og ufordrejeet kan virkeligheden være.”
De temaer, der optager Jørgen Hansen i hans skulpturelle arbejde, er Forandring, Bevægelse og menneskets forbindelse til sin urfølelse. Han mener at, at netop forandringen og bevægelsen ”måske skaber adgang til ofte tilsandede urfølelser og igen fritlægger dem. Målet er skulpturer og objekter, som bevæger beskueren og vækker anelse om det ’egentlige’. Med deres ligefremhed og nøgternhed er det mit håb, at arbejderne på én gang erf både gribende og poetiske”. Som keramiker har Jørgen Hansen også selv altid været i forandring og bevægelse. Ofte har hab udfordret de velkendte og accepterede udtryk. Materialet er lerstykker, som han behandler på forskellig vis. Som han selv udtrykker det, giver han dem ”en historie, en retning, en kraft, så de fortæller om lerets ekstreme blødhed, når det er vådt, eller om mødet mellem ler og metal.”
En fascination af ilden, der arbejder med tingene inde i ovnen, har for Jørgen Hansen været en tilskyndelse til at bygge sine ovne selv, og det har givet ham et specielt nært forhold til brændingsprocessen, som altid indeholder elementer af det ukendte og det tilfældige.

Orla Pagter i pressemeddelelse til udstillingen ”Jørgen Hansen og Sys Hindsbo” i Galleri Pagter, Kolding 2004:

Jørgen Hansens keramiske værker overrasker og forbavser tilskueren ved deres kraftfuldhed. I de keramiske objekter finder man formelementer af nærmest uragtig karakter. Formerne er voldsomme, ligesom glasurernes farver er det.
Ofte henter Jørgen Hansen inspiration til sine objekter i genstande med relation til det daglige liv. De store fade, han viser på udstillingen, er et fornemt eksempel på en sådan tolkning. Fadene er opbygget med inddelinger, som danner linieforløb i form af sømme og sammensvejsninger, hvori glasuren har mulighed for at lægge sig.
Jørgen Hansen arbejder med sine keramiske objekter på et højt elitært plan, men formår helt klart at efterlade sine værker i en elementær og oprindelig form.
Jørgen Hansen har sin uddannelse fra værksteder i Frankrig, England og Canada.
Igennem de seneste mange år har han udført brændingsskulpturer i mange lande. Brændingerne udføres på steder med nærmest mytisk karakter, som f.eks. grænseområdet mellem Øst - og Vestberlin. I slutningen af maj opføres den næste brændingssksulptur ved bredden af en af søerne i Viborg.
Igennem årene er han tildelt flere legater og priser. Bl.a. modtog han i 1999 1.pris på ”European Ceramics’99” i Tyskland.
Senere i år skal han udstille på Grimmerhus samt på Biennalen på Trapholt.
Designskolen i Kolding har siden 1989 benyttet Jørgen Hansen som Gæstelærer.
På udstillingen viser Jørgen Hansen store fade og krukker og mindre brugsrelaterede værker.