”Svensk” kakkelovn / masseovn, 225 cm høj sælges.
Jeg har i Finland på en gammel kakkelovnsfabrik i Somero arbejdet sammen med nogle andre keramikere og en ovnsætter på at lave nye kakkelovne på basis af den gamle tradition og med de gamle forme.
Jeg lavede bl.a. denne, hvor jeg bevarede sporene fra udformningen af pladerne og lod dem være dekoration og erindring om fremstillingen.
Lerpladerne blev lagt på en træform og skåret til og der blev modeleret en kant til isætning af de ildfaste sten. Det grove ler fil overhældtes med et lag fint kaolin og efter tørring blev kaklerne brændt i en ovn fyret med træ. Ved 1100 grader blev kaklerne tingene enkeltvis og rødglødende taget ud af ovnen og delvist dækket med savsmuld for at give variationer mellem sort og hvidt.
Den er lavet til at fungere nøjagtig som traditionelle svenske kakkelovne. Dvs. den opmures indvendig med ildfaste sten, som danner 3 lodrette kanaler, hvor flammerne går op og ned og op igen, før de når ud i skorstenen.
På samme måde som ved en masseovn fyres der én eller to gange i døgnet, ret kraftigt, hvor forbrændingen af den grund bliver meget effektiv og ren. Varmen fra flammerne opsuges i den ca.9cm tykke væg og afgives efterfølgende til rummet.
Den bør sættes op af en professionel ovnsætter. Ovnlåge laves efter aftale.
Kakkelovnen, H. 225 cm høj er til salg.





